jonasdahl.dk © 2008 

 

 

 

 

 

 

 

 

SF vil have en ny regering, hvad vil de Radikale?

Bragt i Horsens Folkeblad, Århus Stiftstidende og De Bergske Blade

 

Af Jonas Dahl, Regionsrådsmedlem og Folketingskandidat i Århus (SF)Alle de radikale partisoldater er i disse tider sendt på gaden for at kritisere SF. Hvorfor? Fordi SF peger på Helle Thorning. Men for nu at sikre os, at også de radikale forstår SFs bevæggrunde, vil jeg gerne slå et par ting helt fast. SF har ikke accepteret Socialdemokraternes skattestop, men istedet fået dem til at love en skattereform. En reform som også de radikale siger de gerne vil være med til, men ikke vil diskutere.

SF har ikke accepteret regeringens umenneskelige behandling af udlændinge og den tåbelige 24 årsregel, som Dansk Folkeparti og Fogh har indført. Her er Socialdemokraterne og SF uenige, og det er vi enige om. Men SF er blevet enige med Socialdemokraterne om at sikre bedre velfærd, afskaffe kontanthjælpsloft og starthjælp, en anden asyl og integrationspolitik og en helt anden debatform. De umenneskelige og skammelige billeder af børn på asylcentre som lever under kummerlige forhold, de horrible udvisningssager, der hver dag kommer frem siger vi nej til. Så mens regeringen strammer skruen, siger vi i SF stop - og det har Socialdemokraterne givet os håndslag på.

Når Socialdemokraterne nu endelig - ja langt om længe fristes man til at sige - har rykket sig i den rigtige retning, så vil vi gerne støtte en socialdemokratisk ledet regering, gerne med de radikale, hvorfor skulle vi ikke? Vil de radikale være med? Det skylder de radikale befolkningen svar på, eller vil de radikale hellere være med i en ny Fogh regering. For SF er valget nemt, hvis de radikale tog sig sammen kunne vi måske afskaffe 24årsreglen og skattestoppet med det samme når en ny regering træder til, så kom ud af busken, så vi i fællesskab kan skabe et Fogh frit alternativ.


 

Tilbage