Hvem er Jonas Dahl egentlig?

Jeg er 32 år, bor i Århus sammen med min kone Tanja og vores datter Martha. Før jeg blev valgt til Folketinget, arbejdede jeg i Århus Kommune som fuldmægtig i Sundhed og Omsorg.
Jeg er født og opvokset i Randers, men har også boet i Seattle, USA, hvor mine forældre har arbejdet. Siden mit ophold har jeg fulgt Seattle Seahawks, der spiller i NFC West (vi snakker amerikansk fodbold nu), så godt jeg overhovedet kan. Jeg holder også meget af at cykle mountainbike i Marselisborgskovene syd for Århus, derudover dyrker jeg hockey og squash, når jeg kan finde tid til det.
Rent privat sætter jeg stor pris på at rejse, min kone har tidligere boet og arbejdet i London, så der har vi været mange gange. Da jeg læste, var jeg på et studieophold ved det Danske Institut i Athen. Grækenland har i det hele taget en stor plads i mit hjerte.
Tro det eller lad vær’, så sætter jeg også stor pris på at rejse rundt i USA. Selvom deres udenrigspolitik er noget skidt, så er landet smukt, og jeg har stadig kontakt til et par af mine gamle high school kammerater, som selvfølgelig er Obama-støtter.
Links:
Seattle Seahawks
NFL
Det Danske Institut i Athen
Skovbakken Squash
|
CV:
Født 26. februar 1978 i Randers
2007-: Medlem af Folketinget for SF, valg i Østjyllands Storkreds.
2007-: Folketingskandidat i Århus Syd
2007: Cand. mag. i samfundsfag og historie
2005-2007: Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland
2005-: Fuldmægtig i Århus Kommune, pt. orlov.
2004-6: Folketingskandidat i Randers
2004: Kandidat til Amtrådsvalget i Århus Amt
1998: Matematisk student ved Randers Statsskole
1998-: Medlem af SF
1996-: Medlem af SFU
|