jonasdahl.dk © 2008 

 

 

 

 

 

 

 

Trafikpolitik


Forsvandt den grønne letbane i osen fra Fogh?

Regeringens snævre fokus på metro i København er udtryk for en københavneristisk tilgang til trafikpolitik

Bragt i Århus Stiftstidende, 11. december 2008

 

Af Jonas Dahl, MF og Trafikordfører for Østjylland (SF), Dorthe Laustsen Rådmand i Århus (SF) Mads Nikolajsen Byrådsmedlem i Norddjurs (SF) Kirstine Bille, Byrådsmedlem i Syddjurs (SF) og Sanne Rubinke, Byrådsmedlem i Odder (SF)

TRAFIK: Nu hvor regeringen er blevet grøn, er det på tide igen at slå et slag for nye tiltag til at forbedre den kollektive trafik i Danmark. I SF har vi stadig et stort ønske: etableringen af en let bane i Østjylland. Et ønske, som regeringen ikke har opfyldt med sin investeringsplan. Der er mange fordele ved at få en letbane i Østjylland. Nogle af de mest åbenlyse er, at den kollektive trafik vil blive bedre og mere behagelig, at der vil køre færre biler på vejene, og at det vil give en øget sikkerhed i trafikken for fodgængere og cyklister. For Århus vil det give en sundere by med mindre røg og støj, hvor borgerne kan komme nemmere til og fra arbejde og hurtigt og bekvemt ind til midtbyen. For Odder, Norddjurs og Syddjurs kommune vil letbanens første fase betyde en hurtigere forbindelse til Århus og hovedbanenettet, hvilket giver bedre mulighed for bosætning uden for storbyen.

Læs hele læserbrevet her



Bussen skal stadig køre

Bragt i Århus Stiftstidende, 30. november 2008

 

Af Jonas Dahl, Medlem af Folketinget (SF), og Pia Olsen, Trafikordfører (SF)

REGIONALTRAFIK: Efter at det kom frem, at Midttrafik skal spare på 81 ud af 120 regionale ruter i 2010, har vi i SF været alvorligt bekymrede for Grenaa Gymnasiums fremtid, da en stor del af eleverne er afhængige af netop de ruter eller dele af ruter, der skal nedlægges.

Anne-Mette Winther (AMW) finder i Stiften 25. november, at SFs bekymring er helt grundløs.

AMW skriver at der nok skal findes en løsning, ja at det ligefrem bliver let at finde den. I SF betragter vi denne udmelding med delt skepsis, men som en lovning på at Venstre og Regeringen nu vil sikre den offentlige trafik på Djursland.

Læs hele læserbrevet her

 

 


Nøl i sagen om Kattegatbroen

Bragt i Århus Stiftstidende, 21. november 2008

 

Af Jonas Dahl, Medlem af Trafikudvalget (SF), Jan Ravn Christensen, Byrådskandidat (SF) og Sidsel Homann, Folketingskandidat (SF)

I Stiften d. 14 er Henriette Kjær ude at kritisere SF i forbindelse med en artikel om Kattegatbroen. Men det kunne være, at hun skulle have læst de tidligere udmeldinger, vi er kommet med, inden hun begynder sin kritik.

Hun siger, at hun er glad for at SF endelig er nået til den erkendelse, at vi har brug for gode og hurtige trafikale forbindelser mellem landsdelene. Men hvad hun mener med endelig, forstår vi ikke. I SF har vi hele tiden kæmpet for gode trafikforhold i Danmark, og specielt for en Kattegatforbindelse. SF har netop kritiseret hele forløbet, der har fundet sted i den forbindelse. Så vi vil i stedet mene, at det er Henriette Kjær, der endelig tager del i debatten.

Læs hele læserbrevet her


 

Besparelser på kollektiv trafik rammer hårdt i Østjylland og Århus

Bragt i Jyllands Posten Århus, 21. november 2008 

 

Af Jonas Dahl, Pernille Frahm og Eigil Andersen, folketingsmedlemmer for SF

”Bussen der forsvandt” kunne være en anden overskrift på dette indlæg, for det kommer til at ske mange steder i Århus og hele Østjylland. De stigende oliepriser og kommunernes klemte økonomi tvinger nu trafikselskaberne til at svinge sparekniven. De danske regioner har meddelt regeringen, at de mangler 300-500 mio. kr., hvis de skal opretholde den eksisterende busdrift næste år. Så hvis regeringen ikke griber til lommerne, vil busselskaberne blive nødt til at nedlægge op mod hver femte busrute efter nytår. Linje 116 er blevet omlagt, flere bybus ruter er i fare for at forsvinde, og 221eren og 352eren på Djursland lukker helt ned, ja historierne er mange og handlingen fra regeringen er totalt fraværende.
Læs hele læserbrevet her



Visioner for et samlet Danmark

Samtlige aspekter for en Kattegat-forbindelse skal undersøges i forbindelse med investeringsplanen på transportområdet.

Bragt i Jyllands Posten, 17. november 2008

 

Af Jan Ravn, Formand for SF Århus, Jonas Dahl, Medlem af Folketinget for SF i Østjylland, og Sidsel Homann, Medlem af Folketinget for SF i Vestjylland.

Om kort tid offentliggør regeringen sit forslag til investeringsplan for transportområdet i Danmark. Her skal linierne for de næste mange års trafikinvesteringer lægges. Det er derfor afgørende, at der trækkes visioner ind i arbejdet ? visioner for, hvordan Danmark skal bindes sammen i fremtiden. I SF mener vi, at en fast forbindelse over Kattegat er en vision, der er værd at overveje i den sammenhæng. En sådan forbindelse vil mindske transporttiden fra hovedlandet til hovedstaden for alle, der er bosat nord for Fredericia. 

Læs hele læserbrevet her

 

 

Giv os en reel undersøgelse
Brug den samme model til udregning af trafik på Kattegat som på Femern Bælt.

Bragt i Århus Stiftstidende, 5. september 2008

 

Af Jonas Dahl, Medlem af Folketinget, Medlem af Trafikudvalget (SF)

KATTEGATFORBINDELSE: Muligheden for en fast forbindelse over Kattegat fortjener en seriøs undersøgelse.

En sådan forbindelse vil måske gavne de mange pendlere mellem Jylland og Sjælland og gøre rejser i Danmark lettere for alle borgere. Men vi ved det ikke, derfor er der behov for en undersøgelse.

Efter SF rejste spørgsmålet om en Kattegatbro i Folketinget, satte Transportministeriet i foråret en konsulentvirksomhed til at lave en screening af mulighederne for at anlægge en fast forbindelse over Kattegat.

Konsulentvirksomheden anslog prisen på en sådan forbindelse til at være mindst 100 mia. kr. Flere forskere sætter dog spørgsmålstegn ved resultaterne af denne undersøgelse.

Læs hele læserbrevet her

 

 

 

Kollektiv koks for transportministeren

Bragt i Århus Stiftstidende, 25.08.2008

 

Af Jonas Dahl, Medlem af Folketinget (SF)

BUSSER: Regionerne mangler penge til den kollektive trafik, til de regionale busser. Det rammer i særdeleshed Djursland hårdt. Imens ser en ligeglad regering til.

Transportministeren har ikke bare fjernet tidligere tilskud til den kollektive trafik, men også tvunget nye dieselafgifter ned over hovedet på de regionale trafikselskaber.

Læs hele læserbrevet her

 

 

 

Tag cyklen for dine børns skyld

Hver tredje cyklist har droppet cyklen de seneste 15 år. Derfor skal det gøres hurtigere, sjovere og sikrere at bruge cyklen.

Bragt i Århus Stiftstidende, 17. august 2008

 

Af Jonas Dahl, Medlem af Folketinget (SF)

TRAFIK: Det er sundt at cykle i skole, men det skal også være sikkert. TV2 Østjylland kunne 12. august berette om de usikre trafikforhold for skolebørnene i Hornslet.

Her gør forældre skolevejen farligere, når de af frygt for at sende børnene ud i trafikken eller efter at have sovet over sig, kører børnene i skole i bil. Jeg kan godt forstå forældrene, for de vil jo blot det bedste og sikreste for deres egne børn. Problemet er bare, at hvis vi alle handler sådan, så bliver det også farligere for alle.

Læs hele læserbrevet her

 

 

 

En flad 10' er for busbilletten

En del af pengene til de mere rimelige billetpriser og letbanen kan komme fra en betalingsring for biler.

Bragt i Århus Stiftstidende, 13. juli 2008

 

Af Jonas Dahl, Folketingsmedlem (SF)

TRAFIK: Antallet af rejsende med Århus' bybusser er faldende. Det er måske ikke så mærkeligt, hvis man ser på de voldsomme prisstigninger.

I SF foreslår vi, at en bustur ikke skal koste mere end 10 kroner.

Buspriserne i Århus, København og Odense er i perioden fra 2001 til 2008 steget med 42,5 procent.

Læs hele læserbrevet her

 

 

 

Debat: SF ønsker den mest skånsomme løsning

Bragt i Århus Stiftstidende, 29. maj 2008

 

Af Jonas Dahl, Medlem af Folketinget, Pia Olsen Dyhr, MF, Trafikordfører, og Jørn Rye, Byrådsmedlem i Silkeborg (alle SF)

Motorvej: SF har sammen med løsgængeren Gitte Seeberg og regeringen sikret et utraditionelt flertal for en linjeføring af motorvejen mellem Århus og Herning gennem Silkeborg By, hvilket Anne-Marie Meldgaard undrer sig over i Stiftstidende 25. maj.

Når vi i SF har valgt at pege på den såkaldte kombi-linje, er det fordi, den er den mindst ringe af de to modeller, der lå på bordet.

Alternativet til kombi-linjen var den såkaldte ­Resendallinje, hvor motorvejen skulle føres tværs igennem Gudenå­dalen, over en 25 meter høj og næsten halvanden km lang motorvejsbro. Denne løsning ville gå hårdt ud over miljøet og mere eller mindre ødelægge Gudenådalen.

Den endelige og længe ventede beslutning betyder, at Silkeborg kan ­komme videre med sin planlægning af både nye erhvervs- og boligområder.

Vi er meget opmærksomme på, at også kombi-linjen vil få store konsekvenser for naturen og borgerne i Silkeborg.

Derfor lægger SF heller ikke stemmer til hvad som helst. Skal kombi-linjen gennemføres med vores stemmer, må den udformes så skånsomt som muligt.

 

 

 

Debat: Så spænder vi hjelmen

Bragt i Århus Stiftstidende, 11. maj 2008

 

Af Jonas Dahl, Medlem af Folketinget, Trafikordfører (SF)

TRAFIK: Det er på tide, at regeringspartierne spænder hjelmen og kommer med nogle entydige udmeldinger om, hvad de vil med den kollektive trafik i Østjylland.

Skal vi have et op­dateret spornet fra Odder til Grenaa? Hvornår? Og er det letbanetog, der skal tage pladsen efter de nuværende langsomme tog?

Læs hele læserbrevet her

 


 

Debat: Entydige ­udmeldinger er en mangelvare

Bragt i Århus Stiftstidende, 08. maj 2008

 

Af Jonas Dahl, Medlem af Folketinget, Trafikordfører (SF)

Grenaabanen: Det er på tide, at regeringspartierne spænder hjelmen og kommer med nogle entydige udmeldinger om hvad de vil med den kollektive trafik i Østjylland. Skal vi have et opdateret spornet fra Odder til Grenaa? Hvornår? Og er det letbanetog, der skal tage pladsen efter de nuværende langsomme tog?

Læs hele læserbrevet her

 

 

 

Debat: Forsinkelsernes bane

Bragt i Jyllands Posten Århus, 28. april 2008

 

Af Jonas Dahl, Folketingsmedlem, Trafikordfører (SF)

DET ER altid rart at kunne glæde folk. Det er de fleste sikkert enige i.

Det bliver bare et problem, når trangen til at glæde går ud over dømmekraften, og man måske kommer til at træde lidt ved siden af.

Læs hele læserbrevet her

 

 

 

 

Her kan du finde et uddrag af læserbreve og pressemeddelelser, som jeg har haft i aviserne siden 1. januar 2006.

     2009
 
    2008

          Sundhedspolitik

          Universitetspolitik

          Trafikpolitik

          Andet

     2007

     2006 og ældre


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen